Jeg opdagede denne åbning i starten af 1980erne, da jeg i
Skakhuset tilfældigt stødte på Diemers bog (oprindelig titel:
Vom ersten Zug an auf Matt, senere genudsendt under titlen:
Das moderne Blackmar-Diemer Gambit Band 1).
Det var en skakmæssig åbenbaring for mig. Skak efter min smag:
man går straks efter modstanderens strube. Jeg skrev en lille dansk
bog om åbningen i 1985 og har sammen med Rasmus Pape skrevet
snesevis af artikler om den - se bibliografien.
I vore computertider er det - i hvert fald i k-skak - blevet
vanskeligt at forsvare de vildeste varianter, men jeg anser
stadig ikke åbningen for gendrevet og i lyn kan den give en
formidabel score. Selv titelholdere aner ikke, hvad de skal
spille mod den. Brinck-Claussen, Carsten Høi og Jens Kristiansen
måtte improvisere (og fandt ikke det bedste), da jeg præsenterede
dem for åbningen i Skakforeningen Kageklubben i slutningen af 1980erne...
Vi ser nogle eksempler på denne herlige åbning.
Først et lynparti, jeg spillede på Diemers fødselsdag, 15. maj 1995:
Partiet minder i øvrigt om en anekdote, jeg engang læste om den
tyske Altmeister Sämisch: Sämisch spurgte engang sine elever,
om de helst ville få en ny dronning eller sætte mat.
Sætte mat svarede alle, undtagen én. Sämisch så et øjeblik på
vedkommende, hvorefter han udbrød: Glimrende! For matten kan
De jo stadig nå! I ovenstående parti var 11.Sxf7 mat.
Blackmar-Diemer Gambit er især leveringsdygtig i korte partier,
selv mod stærke og fornuftige folk:
Grundstillingen i BDG opstår efter 1.d4 d5 2.e4 dxe4 3.Sc3 Sf6 4.f3 exf3 5.Sxf3,
men som det ses, kan sort afvige undervejs. Vi tager lige et eksempel
på de to vigtigste afslag, 3...e5 og 4...Lf5. Først en skøn mat:
Sidste partieksempel er et af mine sidste k-partier.
Computerne har ødelagt det hele, og nu koncentrerer jeg mig mere
om danske mønter. Især slutspillet er kønt: